Følg os på Facebook

OFTE STILLEDE SPØRGSMÅL

TPD - lovgivning om e-cigaretter


Den nye rygelov – TPD: Tobacco Products Directive.

I takt med de seneste ti års stigende forbrug af e-cigaret-produkter blandt den europæiske befolkning og på verdensplan, har europæiske lande, heriblandt Danmark, vedtaget en Lov om e-cigaretter med nikotin - et nyt sæt af regler for e-cigaretter.

Denne nye lov har, som navnet indikerer, at gøre med regler for salg og brug af e-cigaretter. Et komplet forbud mod e-cigaretter har været på tale blandt de europæiske lovgivere. Heldigvis for os som forhandlere og for dig som forbruger, er lovgivningen i stedet for endt ud i en større opstramning på området. I Danmark er det Sundhedsstyrelsen og herunder Sikkerhedsstyrelsen, der er de ansvarshavende myndigheder.

Værd at vide for dig som forbruger:

En opsummering af hovedpunkterne i den nye lovgivning som bliver håndhævet af Sikkerhedsstyrelsen.

-        Regulering af størrelsen på opfyldningsflasker med nikotinholdig væske til e-cigaretter – indhold på maksimalt 10 ml pr. flaske

Hos Smoke-it har vi siden vores opstart forhandlet et stort udvalg af forskellige væsker (smagsvarianter) fra Hangsen. Disse flasker har altid været tilgængelige hos os i størrelsen på 10 ml – og derfor kan vi fortsætte salget af størstedelen af vores udvalg, uden at komme på kant med den nye rygelov for e-cigaretter.  Der er få af Hangsens varianter, som endnu ikke er anmeldt til salg hos Sikkerhedsstyrelsen, hvorfor de ikke er at finde i vores sortiment lige nu. Vi satser stærkt på at have dem tilbage snarest muligt.

 

-        Maksimalt tilladte indhold af nikotin i væske til e-cigaretter er nu højest 2 %, svarende til 20 mg/ml nikotin i e-cigaret- væske.

Inden den nye lovgivning trådte i kraft, havde vi, i vores sortiment, nikotinstyrker på helt op til 24 mg. Som et resultat af den nye lovgivning, har vi altså fjernet vores højeste styrke, og forhandler nu maksimalt 20 mg nikotin i vores væsker.

 

Denne del af lovgivningen har haft en ærgerlig effekt, rent prismæssigt, på vores udvalg af base-væske til selvblanding. Vi sælger base-væske i størrelserne 10 ml, 250 ml, og 500 ml. De to sidstnævnte størrelser er altså nu ulovlige at sælge med nikotin-indhold, og derfor skal nikotinen købes separat i flasker på 10 ml. og med 20 mg nikotin-indhold, og blandes op i et forhold som giver den ønskede nikotinstyrke.

 

-        Krav om anmeldelse af produkter til Sikkerhedsstyrelsen, og om betaling af gebyrer herfor.

Den del af den nye lovgivning, som har ramt markedet for e-cigaretter her i Danmark hårdest, er et krav om anmeldelse af produkter og betaling af et tilhørende gebyr til Sikkerhedsstyrelsen. I praksis betyder denne del af lovgivningen, at hvis man ønsker at have et produkt i sit sortiment som forhandler, skal dette registreres. I Danmark, har Sikkerhedsstyrelsen, som håndhæver denne nye lov, sat gebyret pr. anmeldt produkt relativt højt, sammenlignet med gebyrerne i de fleste andre EU-medlemslande.

Smoke-it, er et veletableret firma med en god størrelse, og mange gode kontakter i branchen. Det betyder, at vi har tiden og midlerne til at kunne indordne os under disse nye regler for e-cigaretter.

Desværre har mange af de knapt så store og veletablerede firmaer meget sværere ved at omstille sig til de nye forhold og må opgive deres forretninger.

-        Forbud mod salg af e-cigaret-tanke med kapacitet på over 2 ml.

En anden del af de nye e-cigaret-regler omhandler den øverste del af en e-cigaret, også kendt som tanken eller væskebeholderen. Her har man, fra lovgivernes side, ønsket at begrænse størrelsen på beholdere og dermed mængden af nikotinvæske, som de kan indeholde per opfyldning.

I første omgang, hed det sig, at tanke på mere end 2 ml. kun var ulovlige, hvis de blev solgt i en pakkeløsning sammen med nikotinholdig væske. Fra maj 2017, bliver det nu i stedet fuldstændigt forbudt at sælge enhver tank, der er større end 2 ml.

For den uerfarne og nyopstartede bruger af e-cigaretter har denne del af lovgivningen ikke den store betydning. Men for den erfarne forbruger vil det ofte være en hæmsko, da tendensen har gået mod stadigt større tanke, som ikke kræver opfyldning så ofte. Dette tiltag kan virke unødvendigt og uden betydning for forbrugernes sikkerhed, i forbindelse med brug af e-cigaretter.

 

-        Ingen salg af e-cigaret-væske i glasemballage.

Som en del af lovgivningen er det heller ikke længere tilladt at sælge væske til e-cigaretter i glasflasker. Denne del af lovgivningen skal sikre, at nikotinvæske ikke kan blive tabt og spildt ved et uheld fordi den emballage som den kommer i bliver knust. Derfor er det nu et krav, at alle flasker til e-juice fremstilles i plastik.

 

-        Aldersgrænse for køb af e-cigaretter

Et af de vigtigste tiltag i den nye lovgivning, er fastsættelsen af en aldersgrænse for, hvem vi må sælge vores produkter til. I Smoke-it har vi altid haft den indstilling, at dampudstyr, væske og alt hvad der har med e-cigaretter at gøre, kun bør sælges til voksne mennesker - altså personer over 18 år. Siden vores opstart, har alle Smoke-It butikker udelukkende solgt til myndige personer. Som det også har været meget på tale i medierne den seneste tid, har mange af vores konkurrenter desværre udnyttet dette smuthul og solgt e-cigaretter og nikotinprodukter til mindreårige. Det er der nu sat en stopper for. Vi er i Smoke-it meget bevidste om, at nikotin er et stærkt vanedannende stof, og vi tilbyder derfor også nikotinfri e-cigaret-løsninger til kunder, som ønsker helt at undgå nikotin i deres væsker.

 

-        Krav om indlægsseddel og oplysning på dansk.

I den nye lovgivning er der krav om, at al emballage skal være designet til danske forbrugere. Derfor skal alle manualer, alle advarselstekster og alle indlægssedler ved både e-cigaretter, men også nikotinvæske, være skrevet på dansk.

Dette må siges at være en del af lovgivningen, som kun er til gavn. Særligt for dig som forbruger.

 

-        Forbud mod at reklamere for og promovere e-cigaretter og genopfyldningsbeholdere.

Ifølge den nye e-cigaret rygelov, er det ikke længere tilladt at reklamere for salg af e-cigaretter og tilbehør hertil. Det vil altså sige, at e-cigaretter bliver sidestillet med tobaksvarer på dette punkt. Det er i Danmark også ulovligt at promovere salg af tobaksvarer, hvilket giver mening, da det er bevist, at tobaksvarer er yderst skadelige. Desværre er det en ærgerlig udvikling, da e-cigaretter ikke har andet tilfælles med tobaksvarer end at de også kan indeholde nikotin, men du undgår til gengæld den meget skadelige virkning der opstår ved forbrændingen af tobak og inhalering af  tjærestoffer og 4000 andre giftige kemikalier.

Set fra vores synspunkt som forhandler, er der både negative og positive aspekter i de nye regler for e-cigaretter. Det er i høj grad positivt, at man fra lovgivernes side, ønsker at gøre det mere gennemskueligt for forbrugerne at vide, hvad man køber og hvad det man køber indeholder. Det er vigtigt for os, at kunderne kan føle sig trygge ved at købe vores produkter.

Til gengæld er det negativt, at man også forsøger at sidestille nikotinvæske med tobaksprodukter. Dette gør det nemlig meget nemmere for lobbyister, som arbejder for tobaksproducenter og medicinalfirmaer der har med produktion af rygestopmidler at gøre, at besværliggøre salget af e-cigaretter for at sikre sig en større markedsandel blandt brugere af nikotinpræparater.

Hvorfor har Smoke-it ikke det samme udvalg af væsker?

Grundet den nye lov om tobaksprodukter (TPD = Tobaksproduktdirektiv), der for alvor trådte i kraft d. 20. november 2016, har vi været nødsaget til at tage en stor del af vores væsker ned fra hylderne. Branchen er blevet pålagt en stor byrde i form af anseelige anmeldelsesgebyrer for hvert produkt. Danmark er et af de dyrere lande i EU og dette har haft en uheldig konsekvens for e-cigaretmarkedet her. Mange producenter har været meget tøvende overfor at betale høje gebyrer for at kunne fortsætte på et relativt lille marked. Smoke-It har dog mange gode kontakter og leverandører og arbejder på højtryk på at opfylde de nye regler, så vi også fremover kan tilbyde vore kunder de bedste produkter i det størst mulige udvalg. 

Højst 10 ml. flasker
Den nye TPD lov som siger, at alt e-juice som er større ind 10 ml ikke må sælges i Danmark. 
Dette er årsagen til at vi har taget følgende vare af lageret, Alt Element og Coil Glaze, som kom i flasker med mellem 20-60 ml.

Ingen glasflasker
Efter de nye regler, må e-juice ikke sælges i glasflasker. Begrundelsen er, at en glasflaske kan smadres ved tab, derfor er plast det mest brugte til alt TPD godkendt e-juice.

Dansk design
De nye regler siger, at pakkematerialet skal udformes på dansk og det er jo en fordel for kunderne, at det bliver nemmere at læse sig frem til indhold og fremgangsmåder.

Max. 20 mg nikotin pr. ml 
Heriblandt er alt 24 mg e-væske ikke længere lovligt at sælge i Europa (herunder Danmark) da max nikotingrænsen går ved 20 mg/ml.

Vi har derfor et større lager med 24mg som vi forsøger at sælge til andre firmaer, som ønsker at lave en god handel. Firmaer uden for EU, hvor det stadig er fuldt lovligt at sælge 24mg, som ønsker at lave en god handel kan kontakte os (klik her)

Vi tilpasser os
Vi arbejder på højtryk for at få styr på alle væskerne, og regner med at stort set det hele kommer tilbage igen på hylderne indenfor den nærmeste tid, når vi får det hjem i godkendte udgaver og pakninger.

Det er vigtigt at understrege, at grunden til at alt denne væske er forsvundet fra hylderne er grundet nogle anmeldelser, som Sikkerhedsstyrelsen skal have offentlig gjort, hvorefter vi igen kan forhandle det hele.

Alt e-væske er produceret under kliniske forhold og lever 100% op til Sikkerhedsstyrelsen anvisninger.