Tag din e-cigaret med på ferie - en guide

Ferietiden nærmer sig, eller måske har du en forretningsrejse, der venter lige om hjørnet. Uanset hvad vil du sikkert gerne have din e-cigaret med dig på turen – men hvordan forholder det sig nu lige med regler for e-cigaretter i håndbagagen og de generelle love for e-cigaretter og vaping, når man rejser til udlandet?

E-cigaretreglerne varierer fra land til land, og derfor er det også altid en god idé at sætte sig ind i de gældende regler på området i det specifikke land, der er din rejsedestination. Det ville være så ærgerligt at ødelægge feriens gode start med en bøde, fordi du ikke var opmærksom på reglerne for at dampe i offentligheden.

Vi vil gerne hjælpe dig med at skabe et overblik over reglerne, og derfor finder du på denne side en generel guide til at tage din e-cigaret med på ferie. Vi anbefaler også, at du også selv dobbelttjekker med dit flyselskab og din rejsedestination, da reglerne på området kan ændre sig.

Må jeg medbringe min e-cigaret og e-væske ombord på flyet?

Som udgangspunkt må du gerne medbringe din e-cigaret i din håndbagage, ligesom man gerne må have cigaretter med i håndbagagen, hos de fleste flyselskaber.

For e-væsken gælder det som for alle væsker, du medbringer til en flyrejse, at den maks. må være på 100 ml. Du skal derfor også sørge for at opbevare den i en klar plastikpose sammen med andre væskebeholdere.

Hvis du vil have ekstra e-væske med til rejsen, skal du pakke det i din kuffert. Væskemængder på over 100 ml skal nemlig tjekkes ind og opbevares sammen med resten af din bagage.

Husk at lukke beholderen ordentligt tæt, så du ikke kommer frem til en gennemblødt kuffert – du kan evt. opbevare e-væsken i en plastikpose, så du er forberedt, hvis trykket fra flyveturen skulle få væske til at sive ud.

Må jeg pakke min e-cigaret i min kuffert?

Som udgangspunkt må du gerne pakke e-cigaretter med i kufferten – altså i din checkinbagage – ligesom man må have cigaretter med i kufferten, når man rejser.

Du skal dog være opmærksom på én væsentlig regel, som gælder på verdensplan: Du må ikke pakke batterier til e-cigaretter med i bagagen.

Så, er din e-cigaret med indbygget batteri, skal den i håndbagagen!

Du må dog gerne pakke alle komponenterne til din e-cigaret – tanke, brændere (coils), opladere og e-væske – i kufferten. Alt pånær batterier!

Må jeg dampe ombord på flyet?

Det er ikke tilladt at dampe ombord på et fly, ligesom det heller ikke er tilladt at ryge, selvom man har smøger i sin håndbagage.

Må jeg bruge min e-cigaret i lufthavnen?

Det afhænger af den enkelte lufthavn, om det er tilladt at benytte sin e-cigaret. I mange lufthavne er der rygekabiner, -lounger og -områder tilgængelige, hvor man gerne må dampe, hvis man har e-cigaretter med i håndbagagen.

Vi vil dog endnu en gang anbefale, at du tjekker op på reglerne for den specifikke lufthavn, du rejser til, for at være på den sikre side. Der kan gælde særlige regler i nogle områder, og reglerne kan hurtigt variere fra lufthavn til lufthavn. Ligesom der vil gælde andre regler for cigaretter i håndbagage uden for EU, kan der også gælde andre regler for e-cigaretter i håndbagage, og hvor man må bruge dem.

6 gode råd til at rejse med din e-cigaret

Når du er opdateret på de gældende regler og love på området, er det også en god idé at tage dine egne forholdsregler for at sikre dig, at du kan nyde at dampe på din e-cigaret, når du ankommer til din rejsedestination. Vi lister derfor herunder seks gode råd, som du kan bruge for at gøre rejsen med din e-cigaret helt efter bogen:

  • Sluk for batteriet, og adskil det fra e-cigarettens tank for at undgå fejlmeldinger.
  • Medbring din egen e-væske, og sørg for, at du har taget rigeligt med (inden for den tilladte grænse). Alt afhængigt af hvor du rejser hen, kan du ikke være sikker på at kunne købe e-væske, og selvom den er tilgængelig, er den måske ikke af samme kvalitet, som du er vant til.
  • Tag et ekstra batteri med – men husk, at du ikke må pakke det i kufferten! Ekstra batterier skal altid medbringes i håndbagagen.
  • Medbring coils, gerne en eller flere ekstra coils for at være på den sikre side.
  • Husk at pakke din oplader, så du altid kan genoplade din e-cigaret.
  • Opdatér dig på reglerne for at dampe og for at pakke e-cigaretter, helt op til at du skal afsted. Det er et område, hvor reglerne hurtigt kan ændre sig.

Gå til e-cigaretter

Gå til e-væske

  • Opret konto

Indtast oplysninger

Har du allerende en konto?

Log ind Gendan kodeord