Nikotin

Alt du bør vide om nikotin i e-cigaretter

Hvis du har besluttet at udskifte de traditionelle tobakscigaretter med e-cigaretter, har du formodentlig et ønske om på sigt at kvitte rygningen helt. Hos GEjSER (Tidl. SMOKE-IT) vil vi gerne hjælpe dig godt på vej med dit rygestop – også med e-cigaretterne. Det kan være udfordrende, at gå fra et dagligt nikotinindtag til en hverdag uden nikotin overhovedet, og derfor er det altså muligt at få e-væsker med nikotin til din e-cigaret. Skulle du have spørgsmål til nikotin i e-cigaretter, kan du læse meget mere i dette afsnit.

Fremvisning af sortiment:
Med henvisning til bekendtgørelse om forbud mod reklame, synlig anbringelse og fremvisning m.v. af elektroniske cigaretter og genopfyldningsbeholdere med og uden nikotin § 3, stk. 1, skal jeg venligst anmode om at få fremvist det samlede produktsortiment.
Acceptere at få fremvist produktsortiment billeder

Der er 2 produkter.

Viser 1-2 of 2 vare(r)

Aktive filtre

Nikotin i e-væsken

Når vi taler om e-væsker med nikotin, er nikotinindholdet ikke en fast størrelse. Ligesom der findes forskelligt nikotinindhold i tobakscigaretter, varierer indholdet af nikotin også inden for e-væsker – også det vi kalder nikotinstyrken. Styrken af nikotin er altså forskelligt fra e-væske til e-væske, og det er vigtigt for din dampoplevelse, at du finder den nikotinstyrke, der passer til dine behov.

 

Når du vælger din e-væske, handler det om at finde et tilpas niveau, hvor nikotinen hverken er for stærk eller for mild. Som ny-damper kan det dog være svært at vide, hvilken nikotinstyrke du bør gå efter i begyndelsen. I afsnittet nedenfor har vi derfor opstillet en oversigt, der tager udgangspunkt i forbruget af tobakscigaretter, som kan overføres til, hvor meget nikotin din e-væske bør indeholde. Vi anbefaler, at du starter på samme niveau som dit forbrug af tobakscigaretter og efterfølgende nedtrapper indtaget af den daglige nikotin.

 

Hvilken nikotinstyrke skal jeg vælge?

Nikotin til e-cigaretten er selvfølgelig helt valgfrit. Det vil sige, at det er muligt at dampe e-væsker med nikotin, men også nikotinfri e-væsker. Der findes færdigblandede e-væsker med nikotinstyrker på 0, 6, 12, 18 og 20 mg., men ved selv at blande din e-væske, kan du også opnå nikotinstyrker derimellem, sådan at du rammer den nikotinstyrke, der passer til dig.

 

Hvis du er ny inden for dampverdenen, kan du her få en bedre forståelse af, hvad nikotinstyrken i e-e-væsker svarer til i forhold til tobakscigaretter. Du kan altså bruge det som pejlemærke for at finde den rette nikotinstyrke til din e-væske.

  • 0 mg. – Nikotinfri.
  • 6 mg. – Mild nikotin. Du ryger mellem 0-10 cigaretter dagligt.
  • 12 mg. – Moderat nikotin. Du ryger mellem 10-15 cigaretter dagligt.
  • 18 mg. – Stærk nikotin. Du ryger mellem 20 cigaretter dagligt.
  • 20 mg. – Meget stærk nikotin. Du ryger over 20 cigaretter dagligt.

 

 

Tilpas din egen nikotinstyrke

Selvom nikotinstyrke som udgangspunkt kommer i de forskellige styrker nævnt ovenfor, kan du nemt blande dig frem til et nikotinindhold, der ligger imellem de forskellige nævnte nikotinstyrker.

Ønsker du at opnå en anden nikotinstyrke, kan du mixe to færdigblandede e-væsker, som der gives et par eksempler på her:

 

  • E-væske med 3 mg. nikotin:
    1 stk. nikotinfri base (0 mg.)
    1 stk. 6 mg. nikotin
    Bland væskerne, og resultatet er 3 mg. nikotin

  • E-væske med 9 mg. nikotin:
    1 stk. nikotinfri base (0 mg.)
    1 stk. 18 mg. nikotin
    Bland væskerne, og resultatet er 9 mg. nikotin

Dette er en meget simpel måde at blande e-væsker med nikotin med det formål at opnå den ønskede nikotinstyrke. Hvis du ønsker at eksperimentere endnu mere med bland-selv-væsker, kan du med fordel finde et online udregningsprogram, der gør det nemt og enkelt for dig at skabe mere komplicerede blandinger – ganske simpelt.

 

 

For høj eller for lav nikotinstyrke

Hvis nikotinstyrken er for høj, vil du typisk opleve hoste eller irriteret hals. Du kan i nogle tilfælde opleve, at du føler dig nikotinskæv, og kan måske opleve kvalme eller svimmelhed som følge af et for højt nikotinindtag i forhold til, hvad du er vant til. Nikotin er yderst vanedannende, og det er alment kendt, at nikotin ikke er sundt for kroppen. Dog skal der ekstremt høje mængder til, for at man kan få en reel nikotinforgiftning – især fordi mange dampere er tidligere tobaksrygere og derfor har en højere nikotintolerance.

 

Hvis nikotinstyrken derimod er for lav, vil du opleve, at du tager længere og hårdere sug på e-cigaretten. Det kan ligefrem virke anstrengende at dampe, og e-cigaretten får tendens til at hænge mere i mundvigen. En for lav nikotinstyrke er der naturligvis ikke noget farligt i, men det belaster e-cigaretten og betyder, at e-cigarettens coil og brænder ikke holder så længe, som den ellers ville.

Derudover kan et for lavt nikotinindhold have betydning for, om man opgiver e-cigaretterne og går tilbage til sin gamle vane med tobakscigaretterne af den simple grund, at sine nikotinbehov ikke bliver opfyldt.

 

Det er altså hverken fordelagtigt med en for høj eller lav nikotinstyrke, og derfor er det helt afgørende for dampoplevelsen, at man forsøger at finde et niveau af nikotinindholdet, der passer til ens behov. Hvis man, som mange andre, bruger e-cigaretterne som en del af sin rygestopproces, vil vi derfor anbefale, at man starter på den nikotinstyrke, der svarer til sit vanlige nikotinindtag, og dernæst langsomt nedtrapper, så man ender på en nikotinfri base for til sidst at kunne kvitte e-cigaretterne også.  

 

 

Udstyr har betydning for nikotinen

Det er måske ikke noget, du tænker over, men faktisk kan e-cigarettens udstyr have betydning for optagelsen af nikotin. En undersøgelse foretaget af Tobak Control fandt frem til, at nikotinudbyttet af tobakscigaretter var højere pr. pust sammenlignet med e-cigaretter. Undersøgelsen viste dog, at det kun var gældende, når forsøgsgruppen var ny-dampere, hvorimod mere erfarne dampere var i stand til at opnå stort set det samme nikotinudbytte med e-cigaretter som de traditionelle cigaretter.

 

Det betyder altså, at e-cigarettens udstyr og din damperfaring spiller en rolle i forhold til udbyttet og optagelsen af nikotin, når du damper. Som nybegynder er det derfor en god idé at starte med en simpel e-cigaret, som er nem at betjene. Her kan vi anbefale KICK MAX eller Joyetech Ego Aio, der begge på mange måder minder om at ryge almindelige tobakscigaretter.

 

 

E-væsker med nikotin

Hos GEjSER har vi et udvalg af forskellige dampklar e-væsker med nikotin. Er du i stedet på udkig efter en nikotinfri base, findes disse dampklar væsker også med 0 mg. nikotin. 

En af vores mest solgte e-væsker med nikotin er de europæiske produceret Insano e-væsker, der har en række dampklar væsker i traditionelle smage. Insano’s dampklar e-væsker kommer i forskellige nikotinstyrker og kommer typisk i blandingsforholdet 70/30 PG/VG, der giver masser af smag og mindre damp.

En anden e-væske med nikotin er vores Sundbygaard e-væsker. Sundbygaard er også produceret i EU og kommer også i forskellige nikotinstyrker. Alle Sundbygaards e-væsker er i blandingsforholdet 50/50 PG/VG. Med dette blandingsforhold har Sundbygaard skabt en afbalanceret rygevæske, der balancerer mellem smag, halskrads og damp.

En anden producent af e-væsker med nikotin i blandingsforholdet 50/50 PG/VG er T-juice. T-juices e-væsker kan også vælges i forskellige nikotintyper og egner sig til stort set alle tanke og e-cigaretter. T-juice er produceret i England. 

Hvis du har et ønske om at eksperimentere med e-væsker, men stadig ikke helt har mod på at kaste dig ud i de helt store udregninger, kan vi anbefale at tage et kig på vores udvalg af Shake ’N’ Vape. Med Shake ’N’ Vape er du nemlig stadig selv i stand til at vælge din nikotinstyrke, men det er gjort nemt og overskueligt for dig. Alt du skal gøre er at tilsætte din nikotinbase til e-væsken, og så er du faktisk klar til at dampe.

Blandt vores mest solgte Shake ’N’ Vape varianter kan vi nævne brands som Fcukin’ Flava, IVG, T-juice, Dr Vapes og TAKE. Her er Insano Nikotin Base det oplagte valg at blande med den valgte Shake ’N’ Vape. Denne variant fås også som Nikotinfri Base.

  • Opret konto

Indtast oplysninger

Har du allerende en konto?

Log ind Gendan kodeord