Rygeloven – få et overblik

Hvis der er et aspekt i det politiske virke, der til stadighed er til debat, er det de regler, der debatteres og vedtages omkring rygning. Hvad er rygeloven, hvor må man ryge, og hvad skal man som ryger ellers være opmærksom på? Vi tager dig her gennem nogle af de vigtigste punkter i den heftigt debatterede rygelov, så du ved, hvad du skal holde øje med.

Rygeloven handler blandt andet om de røgfri miljøer

Et af de vigtigste punkter i loven om rygning handler om, at vi alle skal kunne være her uden at blive eksponeret for passiv røg. Med passiv rygning menes der røg, man ikke selv producerer, og som indåndes som følge af andre menneskers brug af tobak.

Med loven om røgfri miljøer er der steder, hvor røg er forbudt, og hvor passiv rygning ikke hører hjemme. Det gælder for eksempel indendørs rygning på arbejdspladser samt indendørs rygning i det offentlige rum. Der er dog enkelte undtagelser i rygeloven, der indebærer små værtshuse på under 40 m², dagplejehjem samt omsorgs- og plejesektoren. De sidste handler om, at man ikke fra statens side vil lave lovgivning, der går ud over menneskers private boliger.

Men som udgangspunkt er det altså ikke tilladt at tænde tobaksvarer i den offentlige sektor samt på indendørs arbejdspladser. Foruden disse inkluderer rygeloven også:

• skoler
• institutioner
• fængsler
• serveringssteder
• kollektive transportmidler
• indendørs steder med offentlig adgang, for eksempel museer.

Er der et rygerum, skal der være tydelig skiltning

Mange arbejdspladser vil gerne komme alle de ansatte til gode og har derfor opsat såkaldte rygekabiner eller afgrænsede små områder (også indendørs rygerum), hvor det er tilladt at ryge i løbet af dagen. Som arbejdsplads skal man bare være opmærksom på, at skiltningen er i orden, så alle ved, at der i dette område er særlig risiko for passiv rygning og eksponering for sundhedsskadelige partikler.

Endnu andre arbejdspladser som for eksempel skoler og andre uddannelsesinstitutioner har indført nultolerance over for rygning i løbet af arbejdsdagen. Ifølge loven er arbejdsgivere i deres gode ret til at indføre ekstra beskyttelse mod passiv rygning, heriblandt at gøre det forbudt at benytte tobak i løbet af arbejdstiden – både i pauser og uden for arbejdspladsens grund.

Ifølge Verdenssundhedsorganisationen (WHO) kan et afgrænset rygeområde med ventilation ikke sikre, at røgen og de skadelige stoffer fra cigaretter ikke spreder sig til andre dele af arbejdspladsen, hvilket er årsagen til, at flere og arbejdspladser indfører totalt rygeforbud.

Børn og unge har deres egen plads i rygeloven

Der gælder særlige regler, når det kommer til børn og unges eksponering for tobak. Når de ansatte på skoler og institutioner ikke må ryge indenfor, bliver de unge naturligvis ikke udsat for passiv rygning her. Men faktisk står der nu i rygeloven, at både grundskoler og ungdomsuddannelser i det hele taget skal være røgfri for eleverne, mens de er i skole – det gælder i øvrigt både på og uden for skolens matrikel. Eleverne må altså ikke tænde en cigaret i løbet af dagen.

For at børn, unge og danskere generelt skal blive mindre fristede til at købe tobak, når de er ude at handle, sikrer rygeloven, at varerne er gemt væk bag et forhæng. Man skal således tage et aktivt valg om at købe tobak, da cigaretterne ikke længere er i direkte øjenhøjde.

Der er undtagelser i loven

I loven om røgfri miljøer er der en række undtagelser, der betyder, at ikke alle er beskyttede mod passiv tobaksrøg indendørs. Det gælder blandt andet, at der gerne må ryges i dagplejehjem uden for arbejdstiden i rum, der ikke udgør de primære lege- og opholdsrum for børnene.

Da de fleste dagplejehjem dog falder under et kommunalt ansættelsesforhold, er den enkelte kommune i stand til at forlænge loven, så den omfatter dagplejehjemmet døgnet rundt. En sådan bestemmelse kan sidestilles med andre sikkerhedskrav som afskærmning af havebassiner eller opbevaring af rengøringsmidler uden for børnehøjde.

Også i omsorgs- og plejesektoren er det fortsat tilladt at ryge for beboerne, da disse steder er at betragte som deres hjem. I en undersøgelse blandt landets ansatte i disse sektorer svarer 72 %, at de i deres arbejdstid i hjemmeplejen bliver udsat for tobaksrøg, mens 65 % af de ansatte på plejecentre og plejehjem er eksponeret for samme. Det kan dog blive påbudt borgerne, at de ikke må ryge, mens der er personale på besøg.

Herudover er det, hvis ikke arbejdspladsen har sine egne politikker på området, tilladt at ryge i erhvervskøretøjer, der bliver betragtet som transport for kun et enkelt menneske ad gangen, herunder firmabiler og kraner.

En minimumslov

I praksis fungerer rygeloven som en minimumslov. Som eksemplerne herover viser, kan en arbejdsplads eller kommune således vedtage, at loven bliver udvidet til at gælde mere end det oprindelige. Flere steder bliver der eksperimenteret med indfasning af hele røgfri etager og afdelinger på plejehjem, så ingen bliver udsat for mere passiv rygning end højst nødvendigt.