Hvornår stiger cigaretterne?

I løbet af de senere år har rygere ad flere omgange oplevet, at cigaretter er blevet dyrere. Priserne er blevet skubbet i vejret, og derfor er spørgsmålet for nogle også, hvornår cigaretterne stiger i pris igen.

Den seneste prisstigning fandt sted den 1. januar 2022, hvor en pakke cigaretter steg med fem kroner. Dette var den anden ud af to planlagte prisstigninger på forskellige tobaksvarer, som var en del af finansloven fra 2020 med det formål at få danskerne til at kvitte cigaretterne og få procentsatsen af daglige rygere i Danmark bragt ned.

Men kommer der flere prisstigninger, og er der nogen umiddelbart i vente? Det kan du læse mere om lige her, hvor vi gør dig klogere på, om du kan forvente dyrere cigaretter i fremtiden, og hvorfor priserne stiger.

Afgiftsforhøjelser giver dyrere cigaretter

Kigger vi på, hvad der medfører prisstigninger på cigaretter, handler det typisk om afgiften. Den 1. januar 2022 steg afgifterne på en pakke cigaretter, så gennemsnitsprisen for en pakke blev 60 kroner. Med finansloven i 2020 blev tobaksafgiften vedtaget, som omhandler mulighed for at lægge afgifter på blandt andet cigaretter. Her steg gennemsnitsprisen fra 41 kr. til cirka 55 kr. den 1. april 2020, hvorefter den anden prisstigning i 2022 altså resulterede i en gennemsnitspris på 60 kr.

Den primære årsag til, at disse afgifter blev vedtaget, er, at man ønsker at mindske danskernes forbrug af tobak. Ganske enkelt er formålet at tilbyde dyrere cigaretter for at nedbringe rygningen. Undersøgelser foretaget op til prisjusteringerne viste også, at 67 % af befolkningen støttede op om de nye prisjusteringer, mens 12 % var imod.

Rygning påvirker din sundhed

Der er også god grund til, at regeringen vil have flere danskere til at kvitte cigaretterne ved at hæve priserne og dermed tilbyde dyrere cigaretter. Rygning har nemlig en række forskellige sundhedsskadelige virkninger.

Akutte gener og skader tæller irriterede slimhinder, hoste, hovedpine, svie i øjne og dårlig ånde – for at nævne nogle af de hyppigste. Derudover vil dine luftveje og lunger blive skadet af rygningen, som ødelægger kroppens eget rensesystem og øger risikoen for at udvikle sygdomme som:

  • KOL
  • diabetes
  • astma
  • kræft.

Derudover påvirker rygning også hjertet, der kommer på overarbejde på grund af nikotinen og kulilten. Dette får pulsen til at stige, og dermed vil blodtrykket også stige. For hjertet betyder det, at det skal arbejde hårdere for at få adgang til den samme mængde af ilt, der skal nå ud til kroppens celler.

Også blodkredsløbet bliver skadet af rygning. Kulilten, der kommer ind i blodbanerne, bliver transporteret rundt i hele kredsløbet og forkalker blodårerne. Det vil hæmme blodtilstrømningen og kan i værste fald resultere i en blodprop eller gøre skade på blodårerne. Disse sundhedsskadelige virkninger er vigtige årsager til prisstigningerne på cigaretter.

Hvornår stiger cigaretterne så igen?

Om cigaretterne stiger igen, er svært at sige. Det kan meget vel blive en del af en ny finanslov, der typisk går ind og regulerer priser på forskellige forbrugsvarer – og dermed også cigaretter. Prisjusteringer rammer også e-cigaretter og andre tobaksprodukter.

Så meget koster det at ryge

Som ryger kan det være svært at regne ud, hvad prisstigningerne betyder for de samlede omkostninger. Derfor giver vi dig et eksempel her, der tager udgangspunkt i, hvor mange penge der vil blive brugt på cigaretter på et år og på 10 år.

Lad os sige, at du ryger 20 cigaretter hver dag, hvilket svarer til en pakke, der koster 60 kr. Med én pakke cigaretter dagligt vil det koste cirka 22.000 kroner om året, når vi tager udgangspunkt i dyrere cigaretter til 60 kroner i gennemsnit, som er de priser, forhandlere skal overholde.

Kigger vi på prisen i løbet af 10 år, vil det koste omkring 220.000 kroner i forbrug. Dermed er Danmark også et af de lande, der har de højeste priser på cigaretter, og hvor det særligt er afgifterne, der er med til at regulere, hvor meget en pakke koster.

Forvent dyrere cigaretter i fremtiden

Selvom det er svært at spå om, hvorvidt priserne kommer til at stige eller ej, vil der være stor sandsynlighed for, at det er tilfældet på sigt. Der bliver ofte arbejdet på forskellige initiativer, der skal mindske den procentdel af danskerne, der ryger dagligt. Blandt andet blev der i starten af 2022 fremstillet et forslag om, at alle unge født efter 2010 aldrig skal have lov til at købe cigaretter. Dog er forslaget blevet nedstemt.

Derfor kan du på sigt godt forberede dig på, at der er dyrere cigaretter i vente. Men hvornår priserne stiger, er svært at spå om. Hvis du gerne vil holde øje med eventuelle prisstigninger, vil det oftest være en del af en finanslov eller komme som et lovforslag, der skal have flertal i Folketinget.

  • Opret konto

Indtast oplysninger

Har du allerende en konto?

Log ind Gendan kodeord