Kundernes succes historier


"Det var alligevel pokkers - det virker sgu!"


"I efteråret 2011 var jeg til en fest. Jeg røg 20 cigaretter pr dag og havde gjort det siden teenage alderen. 

Jeg var heldig at sidde til bords med en kvinde, som hev en cigaret frem og begyndte at pulse. Jeg nåede at tænke "....hold kæææft hun er fræk - hun sidder og ryger ved bordet...", indtil jeg opdagede, det var en e-cigaret.

På daværende tidspunkt var der ikke særlig mange på 'e-cigaret' vognen og jeg anede ikke, de fandtes. Jeg smagte kvindens e-cigaret et par gange og tænkte med smil på læben "Det var alligevel pokkers - det virker sgu!"

Jeg fortalte min teenagedatter om oplevelsen dagen efter og sagde, at jeg godt kunne finde på at købe en e-cigaret og bruge den i ny og næ for at skære lidt ned på de almindelige cigaretter.

Hun var rask i vendingen og købte for nogle af sine sparepenge et e-cigaret sæt til mig i julegave. Et af de sæt med patroner man skruer på et batteri, så det ligner en rigtig cigaret. Jeg blev glad - men tøvede lidt med at tage det i brug, da jeg tænkte "Så for pokker mand - nu fanger bordet - din datter har brugt en masse penge på dig - så duer det ikke, du bare patter på e-cigaretten et par gange for at falde tilbage til den rigtige cigaret efterfølgende" 

Men jeg tænkte, at det måtte briste eller bære og tog hul på gaven kort efter nytår 2012 og havde besluttet at udskifte hver anden rigtige cigaret med at dampe på e-cigaretten. MEN det virkede så godt, at jeg - siden jeg tog det første sug på e-cigaretten - ikke har taget så meget som et sug af en rigtig cigaret". Det er altså godt 2,5 år siden.... og jeg holder stadig ved. Jeg kunne ALDRIG finde på at suge på en almindelig cigaret igen. 

Og nu kommer det gode. Jeg dyrker meget sport - altid med pulsmåler. Efter kun 14 dage med e-cigaretten uden rigtige smøger steg min præstationsevne med 5-8% og den forbedring har holdt ved lige siden. Efter ganske kort tid kunne jeg også lugte, hvor rigtig, rigtig grimt rygere lugter. Jeg tænker tit i mit stille sind "Shiiiit Jan - sådan en stinker har du selv været i over 30 år". 

Siden har jeg opgraderet min e-cigaret til mere avancerede sæt, hvor jeg selv kan fylde væske på og variere smag. Det er billigere og endnu bedre.

Det kan godt være det er dyrt at have børn - men når de er medvirkende til at jeg er gået all-in med e-cigaretter, er det ALLE pengene værd. PRØV DET !!!"  Af Jan Hansen


 Jeg mistede fuldstændig lysten til tobak...
  
Jeg begyndte at dampe for halvandet år siden - og har ikke røget én eneste cigaret siden. Jeg holdt så at sige op med at ryge fra det ene øjeblik til det andet. Jeg har ellers været inkarneret cigaretryger i ca. 45 år, og forsvoret at nogen eller noget nogen sinde skulle få mig til at stoppe. Men dampen smagte mig så godt, at jeg fuldstændig mistede lysten til tobak.

Og det er det bedste, der længe er sket for mig, for sikke en masse lyksaligheder, det har bragt med sig. Jeg led en del af hoste — det er fuldstændig forsvundet. Min lugtesans er blevet hundredefold bedre, ja, hele min almene helbredstilstand er blevet forbedret. Jeg troede virkelig ikke, at tobak havde en så voldsom dårlig indvirkning på kroppen.

Men jeg er heldigvis blevet klogere, takket være dampen, så tobaksrygning er helt slut for mig, det er helt sikkert.

Beslutningen var også super god for min økonomi. Jeg kom ned på at bruge det samme beløb pr. halve år på damp, som jeg før brugte pr. måned på tobak.

Men nu tilstødte der en ret sjov bivirkning, som gjorde lidt kål på den ellers så herlige økonomiske situation:

Jeg forelskede mig hurtigt i den e-juice, der hedder "Energy Cow". Den dufter samtidig dejligt. Min mand, som aldrig har røget, men til gengæld har en ret sød tand, syntes det samme. Den søde duft gav ham en ubændig lyst til "skumfiduser", så nu spiser han den ene pose efter den anden, og kan slet ikke få nok.

At det ene fører det andet med sig, må siges at være sandt her hos os.
Af Pia Søgaard


Jeg får ikke astma medicin mere, og jeg hoster ikke mere...

I April 2013 modtog jeg min første Ecigaret fra Smoke-it, det var virkelig en oplevelse af de gode. 

Efter de første indlærings problemer med væskeanskaffelse har jeg ikke smagt en eneste tobaks cigaret, 

så sidst i maj havde jeg været røgfri  i 2 år.  Derudover får jeg ikke astma medicin mere, jeg hoster ikke mere, har ikke fået pencilin for lungebetændelse og bronkitis en eneste gang så det er stort. Min mand er også glad for nu kan han få sin nattesøvn ellers hostede jeg hele natten. Jeg fik overtalt min 80 år gamle bror til at prøve dampen og til August har han dampet i 2 år. Jeg startede med højeste nikotin indhold og er nu nede på 4,5. TAK til Smoke-its altid hjælpsomme personale Mickael, Morten, Lone og Kasper 
- Af Valborg Jensen


Jeg kan nu snart sige 2 år uden smøger takket være Smoke it...

Min damp historie begynder i september 2012.

Jeg havde mødt min kommende mand i foråret og bildte ham i starten ind at jeg ikke røg, da han var meget i mod rygning. Han røg selv E cigaret og havde stoppet sin egen rygning gennem denne. Da jeg ligesom havde fået ham til at forelske sig i mig, blev jeg jo nødt til at krybe til korset og sige at jeg rent faktisk røg-rigtig meget og rigtig meget hele tiden og havde gjort det siden jeg var 13(og var på det tidspunkt 28 år).

Det var efterhånden også blevet svært at skjule jo mere vi var sammen og trangen til en smøg når vi var sammen længere tid ad gangen var ved at tage livet af mig:-D

Han tog det meget pænt-jeg mener-nu var det jo også for sent at droppe mig (kvindelist når det er bedst).

Jeg havde egentlig ingen intentioner om at stoppe min rygning da jeg virkelig elskede mine smøger. En tilfældig hverdagsaften sagde jeg til min kæreste om jeg måtte prøve den dér fancy damp maskine han havde gang i. Han havde 2, så jeg udfordrede mig selv til kun at ryge på den i et døgn. Efter det døgn havde jeg stadig ikke røget en rigtig smøg og da jeg kom hjem fra arbejde, overraskede min kæreste mig med en helt ny elsmøg-med jordbær smag:-D Jeg har kun røget én gang siden da-en aften i byen, hvor jeg tror alle rygere kender følelsen af at alkohol og tobak hører sammen. Jeg blev så dårlig af den smøg-svimmel, ukoncentreret og mine øjne kunne ikke følge med. Jeg kastede op som jeg aldrig har gjort før og siden da har jeg ikke rørt en smøg. Min krop havde simpelthen lynhurtigt vænnet sig til ikke at få tjære og kulilte og der gik det virkelig op for mig hvad jeg havde udsat mig selv og min krop for. Min hosten og slim i halsen gik væk-FANTASTISK!

Jeg kan nu snart sige 2 år uden smøger takket være Smoke it. Det overraskede mig hvor nemt det faktisk var at stoppe og at jeg faktisk slet ikke havde brug for tobakken, selv efter 15 års rygning. Og så er det jo ikke dårligt man kan suge i jordbær hver dag i stedet for at stinke langt væk af røg-og ikke mindst bruge sine penge på nogle andre sjove ting. Så...tak for hjælpen! Og tak for at i højst sandsynligt at reddet mig ud af alle mulige skrækkelige sygdomme og givet mig nogle ekstra år at leve i.
- Af Tina Sejersbøl


 Jeg har røget siden jeg var 14 år i 1974...

Kære alle dem som har lyst til at læse om ryge stop..

Jeg har altid elsket mine grønne look og har faktisk aldrig haft den store motivmotion til at stoppe, jeg har røget siden jeg var 14 år i 1974 og faktist altid nydt mine smøger, men da det blev forbudt at ryge de fleste steder, syntes jeg det blev besværligt og ville ikke ud at spise mere fordi jeg ikke som altid kunne nyde en smøg efter et lækkert måltid..

Men bøtten vente lige pludselig 30 maj 2013, min søn kom hjem med en e-cig og jeg blev imponeret over det så så let ud og bad ham købe en til mig og med menthol væske til, dagen efter var jeg IKKE ryger, det faldt i min smag med det samme og det var super nemt, jeg behøvede ikke gå ud haven og ryge når mine børnebørn kommer, mit tøj lugter ikke mere, mine vægge forbliver hvide og ikke røg farvet, jeg skal ikke salte min mad så meget mere og jeg har fået en ren mund og bedre lugte sans, jeg bliver ikke forpustet af mine trapper mere og morgen hosten er væk.. Men det er jo ikke det eneste.. På 13 måneder jeg ikke har røget har jeg fast lagt 1200 kr væk om måneden og det er blevet til en Samsung Galaxy telefon, en Samsung computer, en Samsung tablet og et nyt tv.. Det næste som står på ønske listen er en rejse.. Alle disse ting har jeg drømt om at få råd til og ved hjælp at rygepengene kunne det lade sig gøre..

Jeg begynder ALDRIG at ryge igen og dertil skal siges at hele min famile er super stolte af mig, da ingen af dem nogen sinde havde troet jeg ville holde op, jeg ved ikke om andre præperater virker for har aldrig prøvet at holde op før, men hvorfor stoppe så mange penge i tyggegummi, plaster og andet skide dyrt, når dette her virket ... 
Af Gitte Holtzmann