Hvorfor blander man selv?

Der er flere og flere, der bevæger sig ud i det med at blande selv. Specielt dem, der har et meget stort forbrug, eller damper på stort udstyr, som  giver store dampmængder, da dette ofte er forbundet med et stort forbrug af væske.

Der findes nogle forskellige former for smagsstoffer man kan bruge i e-cigaretter. Nogle af de mest anvendte vil blive gennemgået her, men der findes flere andre ting, der også kan give smag til e-væsken.

Aroma

Aroma er den normale betegnelse for alt smagsstof, men dette er egentlig forkert. For ved aroma forstås der egentlig enkeltstående aroma, såsom æble-, eller jordbærsmag, men som regel ikke en blanding. Når vi blander forskellige aromaer sammen får vi nemlig en essens.  De fleste mennesker vil dog referere til en aroma, også når man egentlig tænker på en blanding, en essens, og det vil vi også gøre i denne tekst.

Essens

En essens er, som beskrevet tidligere, en blanding af forskellige aromaer, som giver en blandet smag. Det nemmeste at starte med, er at bruge essenser, da der typisk ligger mange forsøg bag dem, før smagen bliver helt perfekt. Det betyder, at du som forbruger slipper for at købe en hel masse forskellige aromaer, og lave en masse forsøg for at ramme den rigtige smag. Dog er prisen typisk lidt højere på essenser, fordi der ligger mange timer og penge bag udviklingen af dem.

Tilsætninger og krystaller

Jo mere garvet man bliver, jo vigtigere bliver tilsætningerne. Man kan sammenligne det lidt med salt og peber i maden, som  fremhæver smagen. Der findes mange forskellige tilsætninger, som både kan fremhæve søde smage, men også lave bitre og sure smage.

Derudover findes der også krystaller. Normalt tænker man på mentolkrystaller, når man snakker om krystaller, men der findes også andre ting i enten krystal eller pulverform, som man kan opløse i sin væske. Det mest almindelige  er dog mentolkrystaller. Disse krystaller er ekstremt koncentrerede, og man skal derfor passe meget på, med at putte for mange i. Prøv dig langsomt frem, det er altid nemmere  at putte lidt flere krystaller i, hvis der ikke er nok smag, hvorimod at tynde væsken  op kræver en større flaske den kan  hældes over i.

Forskellen mellem aroma brands

Insano er et dansk firma, som leverer deres aroma til os, derfor er det hele både dansk udviklet og dansk produceret, hvilket er grunden til at prisen er en smule højere på disse aromaer. Insano er ikke kendt for en specifik smag. 

T-Juice er et mærke fra Cuts Ice, som udvikler og producerer alle deres e-væsker og aromaer i England. T-Juice er et verdenskendt brand, som specielt er kendt på aromaer som Red Astaire og Clara-T, som er virkeligt populære i hele verdenen. T-Juice har smage i alle retninger, både søde smage og custarder, men også væsker med meget mentol eller frugt i. 

Vores DK Mentol eller DK Tobacco er udgået som færdigblandede væsker, men er kommet tilbage som aroma. Her får du vores helt egen aroma. Disse aromaer er nogle vi selv producerer, så de er også produceret i Danmark.

  • Opret konto

Indtast oplysninger

Har du allerende en konto?
Log ind eller Gendan kodeord