Hvem opfandt e-cigaretten?

E-cigaretten er på få år blevet en udbredt måde at ryge på herhjemme i Danmark og verden over. I dag findes der utallige forskellige design, former og typer af e-cigaretter, og der er mange muligheder for at finde din foretrukne model.

Men hvem opfandt egentlig e-cigaretten i sin tid? Her på siden kaster vi et blik tilbage i historien og giver dig et overblik over,
hvem der opfandt den elektroniske cigaret, og hvordan den kom til det danske marked.

1963: Den første prototype så dagens lys

Det er en amerikansk mand ved navn Herbert A. Gilbert, som man i dag tilskriver den første officielle forespørgsel på en cigarettype, der ikke producerede røg, og som ikke indeholdt tobak.

Han havde nemlig opdaget, at man i stedet for traditionel tobak kunne benytte dampene fra en væske, altså opvarmet luft, med smag. I 1965 blev den nikotinfri damp godkendt, og der blev produceret adskillige prototyper af denne nye type cigaret.

Desværre for Gilbert blev der ikke givet megen opmærksomhed til hans opfindelse, da almindelig rygning i tidsånden stadig var meget almindelig og populær.

Herbert Gilbert filed a patent for this "smokeless non-tobacco cigarette" on April 17. 1963

1979-99: Udviklingen genoptages

Gilbert havde ikke held med at få sin alternative cigaret til at slå igennem i 1960’erne, men i 1979 indledte ingeniøren Phil Ray et samarbejde med medicineren Norman Jacobson.

De ville nemlig skabe den første kommercialiserede type dampcigaret – der altså mindede om Gilberts tidligere version med den fordampede væske. Ray og Jacobson havde ikke held med at forbedre teknologien, og derfor rykkede produktet heller ikke helt ud over rampen endnu.

Men ikke desto mindre lykkedes det dem at få et nyt begreb med ind i folks bevidsthed: nemlig ”at dampe” eller ”vaping”, som det hedder på engelsk. Først i 1990’erne begyndte man at se produkter, der minder om de e-cigaretter, vi kender i dag.

Hon Lik smokes his invention in Beijing on May 25, 2009.

2003: Den moderne e-cigaret blev patenteret

Vi skal kigge til Kina for at finde patentet på den første moderne e-cigaret, der har teknologi, som minder om de elektroniske cigaretter, vi kender i dag.

Den kinesiske farmaceut Hon Lik gik nemlig med tankerne om at udvikle et produkt, der kunne fordampe en stråle af væske indeholdende en mængde af nikotin, der både ville give et alternativ til almindelige cigaretter –

sådan var det i hvert fald tænkt – og kunne udskille en damp, der lignede røg.

I 2003 var Hon Lik klar med sin e-cigaret, og hans design blev patenteret og produceret til det kinesiske marked.

2006-2007: E-cigaretten introduceres til det europæiske og amerikanske marked

Det varede ikke alt for længe, førend e-cigaretterne også blev patenteret internationalt og fandt vej til det europæiske og det internationale marked i løbet af årene 2006 og 2007.

Her blev der også åbnet op for, at andre kunne prøve kræfter med at forbedre designet og funktionen.

To britiske ingeniører havde eksempelvis held med at opfinde den moderne brænderfunktion, der opvarmer væsken i e-cigarettens væskebeholder – som er måden, en e-cigaret er opbygget på i dag (Hvad indeholder en e-cigaret).

2010-2011: Det danske marked får fat

I begyndelsen af 10’erne fik e-cigaretterne deres egentlige indtog på det danske marked, for det var her, at danskerne begyndte at få øjnene op for de elektroniske cigaretter.

Siden da har der i takt med den stigende efterspørgsel på e-cigaretter været en stor udvikling og interesse inden for brugerdefinerede og holdbare modeller. Det har altså givet os markedet for e-cigaretter, som vi kender det i dag.

  • Opret konto

Indtast oplysninger

Har du allerende en konto?
Log ind eller Gendan kodeord